Det siger vores gæster 


Når vi taler med gæster, som har besøgt Panorma Floor, fremhæver mange især:

  • Den flotte udsigt
  • Det dejlige dagslys
  • Serviceniveauet
  • Forplejningen
  • Muligheden for at have etagen for sig selv - hele dagen 


To af vores stamgæster har endda skrevet en flot anmeldelse til os - se bare her:

 

Pernille Kræmmergaard, Digitaliseringsinstituttet

Digitaliseringsinstituttet udvikler, sammen med partnere, kompetencer i digitalisering hos ledende medarbejdere i virksomheder og organisationer, således at de bliver bedre i stand til at udnytte og realisere mulighederne.

Direktør Pernille Kræmmergaard afholder virksomhedens Masterclass i Digital Transformation, og her er rammerne for uddannelsen helt afgørende.

”Vores Masterclass er et eksklusivt program, og det skal hele set-up’et naturligvis afspejle. Jeg har været mange forskellige steder, og jeg må sige, at på Comwell Aalborgs Panorama Floor får vi netop nogle rammer, der løfter niveauet. Der ro deroppe, man er afsondret og forplejningen er helt suberb.

Det fungerer rigtig godt med ”fri bar” i løbet af dagen, hvor deltagerne nyder at kunne snuppe en iskold cola, en lækker juice samt nødder, frugt og snacks. Der bliver kræset om os, og det betaler jeg gerne ekstra for.

Og så er der jo udsigten. Lokalet er helt fantastisk at undervise i, fordi man har det store view og masser af dagslys, der giver en dejlig lethed til rummet. Det er skønt med aircondition og dét, at der står en mand klar ved ankomst, som hjælper med det tekniske, så vi kommer hurtigt i gang. Alt i alt er jeg vældig godt tilfreds med alt på 15. etage på Comwell Aalborg, og jeg kommer helt sikkert til at benytte mig af de faciliteter igen”. 

 

Søren Oluf Gade, Finanssektorens Uddannelsescenter

Søren Oluf Gade er chefkonsulent hos Finanssektorens Uddannelsescenter og underviser medarbejdere i den finansielle sektor i at have dagligt fokus på den gode kundeoplevelse. 

Søren kommer fast på Comwell i Aalborg som underviser, og han har svært ved at få armene ned over hans seneste besøg, der fandt sted på Panorama Floor på 15. etage.

”Fordi jeg selv har fokus på den gode kundeoplevelse, har jeg også gang på gang valgt Comwell Aalborg. Det er altid i orden, beliggenheden er i top, maden er lækker og servicen er formidabel. På Panorama Floor får man bare endnu mere af alt det gode.

Lige fra start var der et rigtig godt fokus på os. Vi fik en utrolig fin og smilende velkomst, vi vidste hvem vores værtinde var og der var en tekniker klar fra begyndelsen. De var opmærksomme på, om vi havde alt, hvad vi behøvede og der var fyldt op på alt lige fra snacks til papir og klips.

Vi nød at have hele etagen for os selv, og vi inddragede både de små lokaler og loungen i vores gruppearbejde. Det var fantastisk, at vi kunne blive deroppe og spise både frokost og aftensmad. Vi er i forvejen vant til afsindig velsmagende mad på Comwell Aalborg, men det her vil jeg kalde oplevelsesmad. Det var utrolig godt tænkt, for det var dels små tapasretter og dels portionsanretninger, som kokken lavede, mens vi havde en dialog omkring maden. Og så er udsigten over hele Aalborg og Nørresundby jo bare helt vildt fed.

Alt spillede, og det var en helt unik oplevelse, der absolut var pengene værd. Vi kommer helt sikkert til at bruge Panorama Floor igen, når vi vil gøre noget særligt for vores medlemmer, en kunde eller medarbejdere”.